Handelsbetingelser

Bruger- og abonnementsvilkår for Club No Sleep App


Senest opdateret: 13. juni 2026

Disse bruger- og abonnementsvilkår gælder for brugen af Club No Sleep app samt for oprettelse, betaling og administration af abonnement til appen. Ved oprettelse af bruger og tegning af abonnement accepterer du disse betingelser.


1 - Virksomhedsoplysninger


Virksomhed: LALATOTO of Denmark ApS

Adresse: Kulbyvej 16, 4270 Høng

Telefon: 72 15 66 86

E-mail: kundeservice@lalatoto.dk

CVR-nr. 45 14 92 18



2 - Om Club No Sleep

Club No Sleep er en digital app tjeneste rettet mod gravide og forældre til spædbørn og småbørn. Appen kan give adgang til indhold om graviditet, babysøvn, tigerspring, community funktioner og kalender funktioner.

Appen er en digital tjeneste. Der sælges ikke fysiske produkter via disse abonnementsbetingelser, og der er derfor ingen fysisk levering, fragt eller returproces for varer.

Indholdet i appen er generel information og inspiration. Det erstatter ikke individuel rådgivning fra læge, jordemoder, sundhedsplejerske eller anden autoriseret sundhedsperson. Ved sygdom, bekymring eller akutte spørgsmål bør du kontakte relevant sundhedsfaglig hjælp.


3 - Abonnement og pris


Adgang til appens abonnementsfunktioner kræver et aktivt abonnement.

• Pris: 59 kr. pr. måned

• Abonnementet fornyes automatisk hver måned, indtil det opsiges.

• Alle beløb er angivet i danske kroner DKK og er inkl. moms, medmindre andet fremgår tydeligt ved tilmelding.

• Der er ingen binding ud over den igangværende betalingsmåned.

Når du tegner abonnement, giver du samtykke til, at abonnementet aktiveres med det samme, og at betalingen trækkes automatisk for hver abonnementsperiode, indtil abonnementet opsiges.


4 - Betaling via Stripe


Betaling håndteres via Stripe, som er LALATOTOs eksterne betalingsleverandør. Stripe understøtter blandt andet Visa, Mastercard, MobilePay og Apple Pay, hvis disse betalingsmetoder er tilgængelige ved checkout.

• Betalingen trækkes automatisk på den betalingsmetode, du angiver ved oprettelse.

• LALATOTO opbevarer ikke dine fulde kortoplysninger.

• Hvis en betaling ikke kan gennemføres, kan adgangen til appen blive suspenderet, indtil gyldig betaling er modtaget.


5 - Prøveperiode


Hvis der ved tilmelding tilbydes en gratis prøveperiode, fremgår længden og vilkårene tydeligt i appen eller ved checkout. Efter prøveperiodens udløb overgår abonnementet automatisk til betalt abonnement til den oplyste månedspris, medmindre abonnementet opsiges inden prøveperiodens udløb.

Hvis der ikke fremgår en prøveperiode ved tilmelding, starter det betalte abonnement straks ved oprettelse.


6 - Opsigelse og ingen binding


Du kan til enhver tid opsige dit abonnement. Der er ingen binding ud over den igangværende abonnementsperiode.

Abonnementet løber fra den dato, hvor du opretter abonnementet, og frem til samme dato i den efterfølgende måned. Eksempel: Opretter du dig d. 6., vil abonnementet fornyes d. 6. i den efterfølgende måned. Abonnementet fornyes automatisk måned for måned, indtil det opsiges.


Opsigelse sker via Profil > Indstillinger > Opsig abonnement i appen.


Opsigelsen træder i kraft ved udløbet af den igangværende abonnementsperiode. Du bevarer adgang til appen indtil periodens udløb. Altså opsiger du abonnementet inden periodens udløb, bevarer du adgang til appen frem til abonnementsperiodens udløb.

Eksempel: Er abonnementet oprettet d. 6. i en måned, men opsiges abonnementet d. 2. i den efterfølgende måned, da løber abonnementsperioden frem til og med d. 5.

Sletning af appen fra din enhed er ikke i sig selv en opsigelse af abonnementet. Abonnementet skal opsiges via den angivne opsigelsesfunktion.


LALATOTO of Denmark ApS er ikke ansvarlig for data, billeder, noter eller andet brugerindhold, som brugeren ikke har hentet ned eller gemt inden adgangen til appen ophører.


Det er brugerens eget ansvar at sikre og eksportere eventuelle billeder, milepæle, noter eller andet indhold fra appen, inden abonnementet opsiges, udløber eller adgangen på anden måde ophører.


7 - Digital levering og adgang


Adgang til appen leveres digitalt, når abonnementet er oprettet, betalingen er godkendt, og brugeren har adgang til sin konto. Der sendes ikke fysiske produkter, og der beregnes ikke fragt.


LALATOTO kan løbende ændre, forbedre eller fjerne funktioner i appen som led i almindelig drift, videreudvikling, sikkerhed eller teknisk vedligeholdelse. Væsentlige ændringer, der påvirker dit abonnement, varsles i overensstemmelse med punkt 15.


8 - Fortrydelsesret


Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, aftalen om abonnement indgås.

Club No Sleep er en digital tjeneste, hvor adgangen til appens indhold og funktioner kan leveres straks efter oprettelse.


Ved oprettelse af abonnement vil du derfor blive bedt om udtrykkeligt at acceptere, at leveringen påbegyndes med det samme. Du vil samtidig blive bedt om at anerkende, at fortrydelsesretten bortfalder, når leveringen er påbegyndt.

Hvis du ikke har givet et sådant samtykke, eller hvis fortrydelsesretten ikke er bortfaldet efter gældende lovgivning, kan du gøre brug af fortrydelsesretten ved at kontakte os på hello@clubnosleep.com inden for 14 dage fra aftalens indgåelse.


9 - Brugerens konto og ansvar


For at bruge appen skal du oprette en bruger. Du er ansvarlig for, at dine oplysninger er korrekte og opdaterede.

• Du skal opbevare dine loginoplysninger sikkert.

• Som primær bruger har du altid mulighed for at invitere én (1) sekundær bruger.

• Du må ikke dele din konto med andre, medmindre LALATOTO udtrykkeligt har tilladt det.

• Du må ikke forsøge at skaffe dig uautoriseret adgang til appen, systemer eller andre brugeres data.

• Du må ikke kopiere, distribuere, videresælge eller på anden måde udnytte appens indhold kommercielt uden skriftlig tilladelse.

• Du skal være mindst 18 år eller have samtykke fra en forælder eller værge for at tegne et betalt abonnement.


10 - Community og brugerindhold


Hvis appen indeholder community funktioner, er du ansvarlig for det indhold, du deler. Du må ikke dele ulovligt, krænkende, diskriminerende, vildledende, chikanerende eller på anden måde upassende indhold.

Club No Sleep skal være et trygt sted at færdes og LALATOTO forbeholder sig derfor retten til at moderere, skjule eller slette brugerindhold samt suspendere adgang ved misbrug eller væsentlig overtrædelse af disse betingelser.


11 - Ekspertbooking og tredjepartsydelser


Hvis appen giver adgang til ekspertbooking, bookingfunktioner eller indhold fra eksterne eksperter, kan der gælde særskilte vilkår for den konkrete booking eller ydelse. Sådanne vilkår vil fremgå i appen eller i forbindelse med bookingen.


LALATOTO er ikke ansvarlig for sundhedsfaglige vurderinger, individuelle behandlingsråd eller beslutninger truffet på baggrund af generelt indhold i appen. Ved konkrete sundhedsmæssige spørgsmål bør du altid søge relevant fagperson.


12 - Support, fejl og tilgængelighed


Oplever du tekniske fejl eller problemer med appen, kan du kontakte os på hello@clubnosleep.com eller tlf. 72 15 66 86. Vi bestræber os på at besvare henvendelser inden for 2 hverdage.

Vi tilstræber, at appen er stabil og tilgængelig, men kan ikke garantere, at appen altid er fejlfri eller uden afbrydelser. Midlertidig utilgængelighed kan forekomme ved vedligeholdelse, opdateringer, tekniske fejl, sikkerhedsmæssige forhold eller forhold uden for LALATOTOs kontrol.


13 - Rettigheder til app og indhold


Alle rettigheder til Club No Sleep, herunder appen, design, tekst, grafik, logoer, funktioner, software, lyd, video og øvrigt indhold, tilhører LALATOTO eller LALATOTOs licensgivere, medmindre andet er angivet.


Som abonnent får du en personlig, begrænset, ikke eksklusiv og ikke overdragelig brugsret til appen, så længe dit abonnement er aktivt, og du overholder disse betingelser.


14 - Personoplysninger

LALATOTO behandler de personoplysninger, der er nødvendige for at levere appen og administrere abonnementet, herunder navn, e-mail, profiloplysninger, brugsdata og relevante betalingsrelaterede oplysninger.


Personoplysninger behandles i overensstemmelse med GDPR og LALATOTOs privatlivspolitik, som kan læses i appen under Profil > Indstillinger eller på www.clubnosleep.com.

Dataansvarlig: LALATOTO of Denmark ApS, hello@clubnosleep.com.


15 - Ændringer i betingelser og pris


LALATOTO kan ændre disse betingelser, appens funktioner og abonnementsprisen. Væsentlige ændringer varsles via appen eller e-mail med mindst 30 dages varsel, medmindre ændringen er nødvendig af sikkerhedsmæssige, juridiske eller tekniske årsager.

Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, kan du opsige abonnementet, inden ændringerne træder i kraft.


16 - Klageadgang


Hvis du ønsker at klage, beder vi dig først kontakte os direkte, så vi kan forsøge at finde en løsning.

Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du som forbruger klage til Nævnenes Hus / Mæglingsteamet for Forbrugerklager:

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

www.naevneneshus.dk


EU-Kommissionens tidligere online klageportal, ODR-platformen, er lukket og kan ikke længere anvendes til nye klager.


17 - Misligholdelse, support og lukning af adgang


LALATOTO kan suspendere eller lukke din adgang til appen, hvis du væsentligt misligholder disse betingelser, eksempelvis ved manglende betaling, misbrug af appen, krænkelse af andres rettigheder eller ulovlig brug.


Ved lukning som følge af væsentlig misligholdelse refunderes allerede betalte beløb som udgangspunkt ikke.


18 - Lovvalg og værneting


Disse betingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole, medmindre andet følger af ufravigelige forbrugerretlige regler.

Senest opdateret: 13.6.2026