Skip to content
Club No Sleep
Om appenKlubbenPris
Hent appen
Om appenKlubbenPrisHent appen

Privatlivspolitik

Senest opdateret 16. september 2026

Indhold

    Privatlivspolitik for Club No Sleep

    LALATOTO of Denmark ApS Kulbyvej 16, 4270 Høng Telefon: 72 15 66 86 CVR-nr.: 45 14 92 18

    Senest opdateret: 16. september 2026


    1 — Generelt

    Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan LALATOTO of Denmark ApS behandler personoplysninger, når du opretter bruger til Club No Sleep, anvender appen, køber eller administrerer abonnement, anvender fællesskabsfunktioner, skriver med andre brugere, booker eksperter eller kontakter vores kundeservice.

    Politikken er tilpasset en digital app-tjeneste med abonnement. Appen leverer digitale funktioner og indhold, og der behandles derfor ikke leveringsoplysninger til fragtfirmaer.


    2 — Dataansvarlig

    Den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger er:

    LALATOTO of Denmark ApS Kulbyvej 16, 4270 Høng Telefon: +45 72 15 66 86 E-mail: kundeservice@lalatoto.dk CVR-nr.: 45 14 92 18

    Spørgsmål om denne privatlivspolitik eller vores behandling af personoplysninger kan rettes til kundeservice@lalatoto.dk.


    3 — Hvilke oplysninger behandler vi?

    Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante for at levere og forbedre appen, administrere dit abonnement, yde support og overholde gældende lovgivning. De konkrete oplysninger afhænger af, hvilke funktioner du bruger.

    Konto- og kontaktoplysninger Navn, e-mailadresse, telefonnummer hvis du oplyser det, loginoplysninger, bruger-ID og kontoindstillinger.

    Abonnement Abonnementsstatus, om du er i prøveperiode, fornyelses- og udløbsdato samt et anonymt bruger-ID hos vores abonnementsleverandør. Vi modtager ingen kortoplysninger og har ingen adgang til din betalingsmetode — købet gennemføres af Apple eller Google.

    App-profil og brugerindhold Oplysninger du selv indtaster, for eksempel terminsdato, barnets fødselsdato og alder, søvnlog, milepæle, billeder, noter, præferencer og gemt indhold.

    Position Hvis du selv slår funktionen «Et lys i mørket» til, gemmer vi din position afrundet til cirka én kilometers nøjagtighed — aldrig din eksakte placering og aldrig din adresse. Se punkt 6.

    Fællesskab og beskeder Brugernavn, profilbillede hvis du uploader det, dit synlighedsvalg på kortet, private beskeder mellem brugere, blokeringer, rapporteringer og moderationshistorik.

    Ekspertbooking Oplysninger om valgte eksperter, bookingtidspunkt, spørgsmål, beskeder, noter og de oplysninger, du selv vælger at dele i forbindelse med en booking.

    Support og kommunikation Henvendelser til kundeservice, e-mails, beskeder, telefonnoter, fejlbeskrivelser og opfølgningshistorik.

    Tekniske oplysninger IP-adresse, enhedstype, operativsystem, app-version, sprogindstilling, logdata, fejlrapporter, sikkerhedslogs og oplysninger om brug af appens funktioner.

    Markedsføring E-mailadresse, navn, samtykkestatus, præferencer og oplysninger om interaktion med nyhedsbreve, hvis du har givet samtykke.


    4 — Formål og behandlingsgrundlag

    Oprettelse og drift af konto At oprette, administrere og give adgang til din brugerprofil og appens funktioner. GDPR art. 6, stk. 1, litra b — opfyldelse af aftale.

    Abonnement At give adgang til abonnementsfunktioner, holde styr på abonnementsstatus og prøveperiode samt håndtere fornyelse og udløb. GDPR art. 6, stk. 1, litra b. Bogføringsoplysninger behandles også efter art. 6, stk. 1, litra c.

    Personligt indhold i appen At vise relevant indhold om graviditet, babysøvn, udvikling og tigerspring baseret på dine indtastninger, og at beregne søvnlog og milepæle. GDPR art. 6, stk. 1, litra b. Udgør oplysningerne helbredsoplysninger eller andre særlige kategorier, behandles de kun med udtrykkeligt samtykke efter GDPR art. 9, stk. 2, litra a.

    Et lys i mørket At vise, hvor mange og omtrent hvor der er andre vågne brugere, så du kan opleve, at du ikke er alene. GDPR art. 6, stk. 1, litra a — samtykke. Funktionen er slukket, indtil du selv slår den til, og kan slås fra igen når som helst.

    Beskeder og fællesskab At gøre det muligt at skrive sammen, blokere og rapportere samt at moderere misbrug. GDPR art. 6, stk. 1, litra b og f — aftale samt legitim interesse i et trygt fællesskab.

    Ekspertbooking At gennemføre booking, dele nødvendige oplysninger med den valgte ekspert og yde opfølgning. GDPR art. 6, stk. 1, litra b. Følsomme oplysninger behandles kun, hvis du selv vælger at dele dem, og der foreligger relevant samtykke.

    Support At besvare spørgsmål, løse tekniske problemer og dokumentere dialogen med dig. GDPR art. 6, stk. 1, litra b og f.

    Drift, sikkerhed og fejlretning At beskytte appen mod misbrug, analysere fejl, sikre stabil drift og forebygge svig. GDPR art. 6, stk. 1, litra f — legitim interesse i sikker og stabil drift.

    Markedsføring At sende nyhedsbreve, tilbud og inspiration, hvis du har givet samtykke. GDPR art. 6, stk. 1, litra a — samtykke, som du altid kan trække tilbage.

    Overholdelse af lovgivning At opfylde bogføringskrav og håndtere indsigelser, krav eller myndighedshenvendelser. GDPR art. 6, stk. 1, litra c og f.


    5 — Oplysninger om graviditet, børn og helbred

    Club No Sleep er rettet mod gravide og forældre. Nogle oplysninger, du selv vælger at indtaste, kan derfor handle om graviditet, barnets alder, søvn, trivsel eller udvikling.

    Sådanne oplysninger kan i visse tilfælde være følsomme personoplysninger efter GDPR. Vi behandler dem kun, hvis de er nødvendige for den funktion, du bruger, og hvis der foreligger et gyldigt behandlingsgrundlag — typisk dit udtrykkelige samtykke.

    • Du vælger selv, hvilke oplysninger du indtaster i appen.
    • Del ikke følsomme oplysninger i fællesskabsfunktioner, hvis du ikke ønsker, at andre brugere kan se dem.
    • Indtaster du oplysninger om et barn, bekræfter du, at du er forælder, værge eller på anden måde har ret til at give oplysningerne.
    • Appen er ikke beregnet til, at børn selv opretter konto eller bruger tjenesten uden en voksen.

    Appens AI-baserede søvnrådgivning giver generelle svar på baggrund af de oplysninger, du selv har indtastet. Svarene er ikke sundhedsfaglig rådgivning og erstatter ikke læge, jordemoder eller sundhedsplejerske.


    6 — «Et lys i mørket» og position

    «Et lys i mørket» viser, hvor der er andre vågne forældre i dit land. Sådan fungerer den:

    • Funktionen er slukket, indtil du selv slår den til, og du bliver spurgt, inden telefonen beder om tilladelse til lokation.
    • Din position afrundes til cirka én kilometers nøjagtighed, inden den gemmes. Vi gemmer aldrig din eksakte placering.
    • Andre brugere ser kun et lys på kortet — ikke din adresse, dit navn eller din nøjagtige position, medmindre du selv vælger at oplyse det i en besked.
    • Dit lys er kun tændt, mens du har en søvnlog i gang, og slukkes automatisk senest to timer efter sidste aktivitet.
    • Du kan når som helst slå funktionen fra under Profil, og din position fjernes fra kortet med det samme.

    7 — Køb via App Store og Google Play

    Abonnementet købes gennem Apples App Store eller Google Play. Betalingen behandles udelukkende af Apple eller Google, som er selvstændigt dataansvarlige for den behandling. Vi modtager hverken kortnummer, kortudsteder eller anden betalingsoplysning.

    Vi modtager alene oplysning om, hvorvidt dit abonnement er aktivt, om du er i prøveperiode, og hvornår det fornyes eller udløber. Det sker gennem tjenesten RevenueCat, som administrerer abonnementsstatus på tværs af de to butikker på vores vegne.

    Apples og Googles egne privatlivsvilkår gælder for deres behandling af dine oplysninger.


    8 — Modtagere og databehandlere

    Vi sælger ikke dine personoplysninger. Vi videregiver eller overlader kun oplysninger, når det er nødvendigt for at levere appen, administrere abonnementet, yde support, overholde lovgivning eller beskytte vores rettigheder.

    Vi anvender følgende leverandører:

    • Base44 — hosting, database og drift af appen.
    • RevenueCat — administration af abonnementsstatus.
    • Apple og Google — gennemførelse af køb og betalinger.
    • OneSignal — afsendelse af push-notifikationer.
    • Resend — afsendelse af e-mails, herunder familieinvitationer og servicebeskeder.
    • Shopify — drift af clubnosleep.com.
    • Eksterne eksperter, hvis du bruger ekspertbooking, og kun i det omfang oplysningerne er nødvendige for bookingen.
    • Revisorer, bogføringssystemer, juridiske rådgivere og offentlige myndigheder, hvis det er nødvendigt eller lovpligtigt.
    • Andre brugere, hvis du selv vælger at være synlig på kortet eller skriver beskeder til dem.

    Vi indgår databehandleraftaler med de leverandører, der behandler personoplysninger på vores vegne. Databehandlere må kun behandle oplysninger efter vores instruks og til de aftalte formål.


    9 — Overførsel til lande uden for EU/EØS

    Nogle leverandører kan behandle eller tilgå personoplysninger fra lande uden for EU/EØS, herunder USA.

    Overføres personoplysninger til et land uden for EU/EØS, sikrer vi, at overførslen sker på et gyldigt overførselsgrundlag — for eksempel EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, EU-U.S. Data Privacy Framework eller andre relevante garantier efter databeskyttelsesreglerne.


    10 — Opbevaring og sletning

    Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt for de formål, de er indsamlet til, eller så længe vi er forpligtet til det efter lovgivningen. Når oplysninger ikke længere er nødvendige, slettes eller anonymiseres de.

    Konto- og profiloplysninger Opbevares, så længe din konto er aktiv. Ved sletning af konto slettes eller anonymiseres oplysningerne inden for rimelig tid, medmindre der er et lovligt grundlag for længere opbevaring.

    Abonnement og bogføring Oplysninger, der udgør bogføringsmateriale, opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

    Søvnlog, milepæle og billeder Opbevares, så længe din konto er aktiv, og slettes ved sletning af kontoen. Du kan selv slette enkeltposter i appen.

    Position Gemmes kun, mens funktionen er slået til, og overskrives ved hver ny registrering. Slår du funktionen fra, fjernes positionen.

    Beskeder og fællesskabsindhold Beskeder opbevares, så længe begge parters konti er aktive. Ved sletning af konto slettes eller anonymiseres dit indhold. I visse tilfælde kan indhold fortsat fremgå i anonymiseret form, hvis det indgår i en samtale med en anden bruger.

    Supporthenvendelser Opbevares, så længe det er nødvendigt for at behandle henvendelsen og dokumentere forløbet.

    Markedsføringssamtykke Opbevares, indtil du trækker samtykket tilbage. Dokumentation for samtykke kan opbevares i en periode for at kunne dokumentere lovlig markedsføring.

    Tekniske logs og sikkerhedsdata Opbevares kun, så længe det er nødvendigt for drift, fejlfinding, sikkerhed og misbrugsforebyggelse. Længere opbevaring kan ske ved en konkret sikkerhedshændelse eller tvist.

    Sletning fra backup sker efter vores almindelige backup- og sikkerhedsprocedurer.


    11 — Markedsføring og servicebeskeder

    Vi kan sende servicebeskeder, der vedrører din konto, appen, betaling, abonnement, sikkerhed eller væsentlige ændringer i vilkår. Servicebeskeder er ikke markedsføring og er nødvendige for at levere tjenesten.

    Vi sender kun markedsføring, nyhedsbreve, tilbud eller lignende via e-mail eller push-notifikationer, hvis du har givet samtykke. Du kan altid trække dit samtykke tilbage via afmeldingslinket i mailen, i appens indstillinger eller ved at skrive til kundeservice@lalatoto.dk.

    Bemærk, at tilladelse til push-notifikationer fra telefonens styresystem og samtykke til markedsføring er to forskellige ting. Tilladelse fra telefonen alene giver os ikke ret til at sende markedsføring.


    12 — Cookies, analyse og lignende teknologier

    På clubnosleep.com anvendes cookies til at sikre, at siden fungerer, og — hvis du giver samtykke — til statistik og markedsføring. Du kan til enhver tid ændre dit valg i cookieindstillingerne nederst på siden.

    I selve appen anvendes lokal lagring til at holde dig logget ind og huske dine indstillinger. Der anvendes ikke markedsføringssporing i appen uden dit samtykke.


    13 — Sikkerhed

    Vi anvender tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter personoplysninger mod uautoriseret adgang, tab, ændring, offentliggørelse eller misbrug. Det omfatter blandt andet adgangsbegrænsning, kryptering af data under overførsel, løbende vedligeholdelse, leverandørstyring, databehandleraftaler og relevante sikkerhedsprocedurer.


    14 — Dine rettigheder

    Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder. De kan være begrænset i visse tilfælde, for eksempel hvis fortsat behandling er nødvendig for at overholde lovgivning eller fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.

    • Indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig.
    • Berigtigelse af urigtige eller ufuldstændige oplysninger.
    • Sletning, når betingelserne for sletning er opfyldt.
    • Begrænsning af behandling i visse situationer.
    • Dataportabilitet for oplysninger, du selv har givet os.
    • Indsigelse mod behandling baseret på vores legitime interesser.
    • Tilbagetrækning af samtykke, uden at det påvirker lovligheden af behandlingen før tilbagetrækningen.

    Du kan udøve dine rettigheder direkte i appen under Profil → Indstillinger, hvor du kan hente dine data og slette din konto, eller ved at skrive til kundeservice@lalatoto.dk. Vi kan bede om dokumentation for din identitet, hvis det er nødvendigt for at beskytte dine oplysninger.


    15 — Klage til Datatilsynet

    Er du utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, opfordrer vi dig til først at kontakte os, så vi kan forsøge at finde en løsning.

    Du har også ret til at klage til Datatilsynet:

    Datatilsynet Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby Telefon: 33 19 32 00 E-mail: dt@datatilsynet.dk www.datatilsynet.dk


    16 — Ændringer i privatlivspolitikken

    Vi kan ændre denne privatlivspolitik, hvis vi ændrer appen, vores behandling af personoplysninger, vores leverandører eller ved ændrede juridiske krav. Ved væsentlige ændringer informerer vi dig via appen, e-mail eller anden relevant kommunikationskanal.


    17 — Kontakt

    Har du spørgsmål til privatlivspolitikken, vores behandling af personoplysninger eller dine rettigheder:

    LALATOTO of Denmark ApS Kulbyvej 16, 4270 Høng Telefon: 72 15 66 86 E-mail: kundeservice@lalatoto.dk CVR-nr.: 45 14 92 18


    Senest opdateret: 16. september 2026

    Club No Sleep

    Din trygge havn som ny forælder — søvn, fællesskab og viden samlet ét sted. Skabt i Danmark af LALATOTO of Denmark ApS.

    HandelsbetingelserPrivatlivspolitikhello@clubnosleep.com
    App StoreGoogle Play
    © 2026 Club No Sleep · Alle rettigheder forbeholdes Skabt med omhu i Danmark
    • Choosing a selection results in a full page refresh.
    • Opens in a new window.